Optagelsesprøve for uddannede ambulancereddere

Optagelsesprøven for uddannede ambulancereddere (paramedicinere, ambulancebehandlere og ambulanceassistenter) indeholder en kombination af en faglig test, en muskeltest i form af øvelser samt en konditionstest, normalt i form af roning.

Prøven afvikles i løbet af én dag, og består af 4 moduler, som er beskrevet herunder.

Du har mulighed at forberede dig til den fysiske del af optagelsesprøven. Bemærk, at alle test udføres uafhængigt af alder og køn.

Modul 1: Faglig test

Testen består af tre faglige test:

  • En Multiple Choice test
  • En skriftlig case
  • En skriftlig kommunikationstest

Modul 2: Fysisk test

Kravene i de fysiske test er ikke ultimative, men er en ramme for øvelserne, der afgør, hvor høj en score ansøgeren får.

Test 1 – Konditionstest på romaskine
Testen er baseret på tid og belastning, hvor ansøgeren skal ro 2000 meter på maks. 8,10 minutter.

Test 2 – Muskeltest
Ansøgeren bliver testet i 4 forskellige muskeltest for at danne et billede af styrke og udholdenhed i bevægeapparatet:

  • 20 mavebøjninger
  • 15 armstrækninger
  • Statisk test for ben (90 sekunder)
  • Statisk test for ryg (90 sekunder)

Praktiske oplysninger

Du bedes medbringe:

  • Indendørs idrætstøj og kondi-/løbesko til indendørsaktiviteter

Der vil være omklædningsfaciliteter med mulighed for at bade