Kursus
Førstehjælp med særligt ansvar – 27. & 28. februar 2023
Funktionsuddannelsen Førstehjælpere med særligt ansvar henvender sig til fx uniformsbærende personale, personer der har behov for en bred førstehjælpsuddannelse, eller personer der ønsker at kunne håndtere store som små hændelser. Uddannelsen sætter deltageren i stand til at handle ved hjertestopsituationer og ulykker.
Deltageren kan handle hensigtsmæssigt ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer, herunder skabe sikkerhed, vurdere personer, tilkalde hjælp 1-1-2 , lejre personer og yde psykisk førstehjælp.
Deltageren kan give basal genoplivning til en bevidstløs voksen person uden normal vejrtrækning – både med og uden en hjertestarter. Deltageren kan yde førstehjælp til små akutte skader, herunder skader på bevægeapparatet, samt kan søge vejledning via akuttelefonen om relevant hjælp til den tilskadekomne. Deltageren kan yde førstehjælp til akut opståede sygdomme, og kan reagere relevant på den tilskadekomnes tilstand, samt sikre relevant videre hjælp.
Varighed: 720 minutter (12 timer)
Betingelser:
Eventuelt afbud skal meldes senest 10 hverdage før kursusstart. Ved udeblivelse eller manglende afbud faktureres det fulde kursusgebyr.
Vi gør opmærksom på, at vores kurser først og fremmest er målrettet medarbejdere, der er ansat i offentlige institutioner/virksomheder i vores dækningsområde. Dækningsområdet udgør de 8 kommuner i Hovedstadsområdet, der ejer Hovedstadens Beredskab. Hvis du er i tvivl, om du er i denne målgruppe, skal du kontakte os for at få afklaret din deltagelse.