Kursus

Hjælperøgdykker

Hjælperøgdykkerkurset er grundkurset og grundprincippet i det vi kalder for "Eget Beredskab". Styrk kompetencer, forebyggelsessamarbejde og medejerskab af virksomhedens beredskab

Virksomheder eller institutioner der har en stor matrikel eller potentiale for et stort værditab, har en særlig udfordring hvis beredskab ankommer i en brandsituation, og ikke nødvendigvis kender den bedste evakuering eller prioritering af de værdigenstande der skal reddes.

Formålet med kurset er at give hjælperøgdykkeren nødvendig viden og færdigheder til at indgå i virksomhedens daglige brandberedskab samt ved tilfælde af brand at kunne guide og rådgive redningsberedskabet.

Desuden skal hjælperøgdykkeren kunne indgå ved iværksættelse af virksomhedens beredskabs- og værdiredningsplan.

Hvad er Eget Beredskab?

En række offentlige og private virksomheder og institutioner har allerede lavet aftaler med Hovedstadens Beredskab om Eget Beredskab. I 2015 var der tilknyttet ca. 30 institutioner og virksomheder i Eget Beredskab-samarbejdet. Således er der fx i 2016 afholdt 14 hjælperøgdykker- og vedligeholdelseskurser for medlemmerne i Eget Beredskab.

Et grundprincip i Eget Beredskab er hjælperøgdykkeruddannelsen, hvor en medarbejder med lokalkendskab på virksomheden, på forsvarlig vis kan assistere brandvæsenet, hvis det bliver nødvendigt.

Kurser er for større virksomheder med store risikoprofiler og potentielle værditab – medarbejdere, som efter ledelsens opfattelse har et lokalkendskab, der sætter medarbejderen i stand til på en forsvarlig måde at kunne være til gavn for redningsberedskabet.

Kompetencer skal vedligeholdes hvert andet år.

Indhold:

  • Beredskabslovgivning, indsatsledelse samt sporbevaring
  • Beredskabsplanlægning
  • Assistance til Redningsberedskabet
  • Alarmering, forhold på brandsted
  • Brandforløb
  • Trykluftapparat – teori og praktik
  • Vejrtrækning og åndedrætsforgiftning
  • Kroppens reaktion ved brug af trykluftapparat
  • Indsatsbeklædning
  • Røgdykker teknik og taktik
  • Praktisk anvendelse af håndslukningsmidler
  • Arbejde, samarbejde og kommunikation i delvis mørke rum og lokaler
  • Værdiplanlægning

 

Varighed: 3×8 timer – 2 dages teori, 1 dags praksis