En person benytter et værktøj der producerer mange gnister

Kursus

Varmt arbejde

Uforsigtighed ved varmt arbejde som tagdækning, svejsning, skæring eller vinkelslibning kan føre til store og ødelæggende brande. Hvert år opstår der ca. 1000 brande fra ’varmt arbejde’ som vinkelslibning, svejsning og skærebrænding. Det brænder for ca. 200 mio. kr. pr. år forårsaget af varmt arbejde.

Følger din virksomhed i praksis de regler og vejledninger, der gælder på området, kan I forebygge, at I bliver skyld i en stor brandulykke.

Kurset giver deltagerne færdigheder og indsigt i brandteknisk henseende, så antallet og omfanget af brande forårsaget af varmt arbejde reduceres.

Varmt arbejde defineres blandt andet som arbejde med svejsning, skæring, lodning, vinkelslibning, tørring, opvarmning, tagdækning, ukrudtsbrænding og andre arbejder med varmeudviklende værktøj.

Typer

Kursus i varmt arbejde findes i 3 varianter:

  • Indendørs (gnist)
  • Udendørs(tagdækning)
  • Ukrudtsbrænding

Indhold

  • Brandteori
  • Skader/årsager
  • Trykflasker
  • Håndslukningsredskaber
  • Forsikringsforhold og lovgivning

 

Kurset er for faglærte og ufaglærte tagdækkere eller jern- og metalarbejdere, samt andre personer der beskæftiger sig med varmt arbejde.

Varighed: 8 timer