8. maj 2026
Årsberetning 2025 er udkommet
2025 var endnu et år med høj aktivitet, stærke indsatser og et tæt samarbejde på tværs af hele Hovedstadens Beredskab og nu er årsberetningen klar.
Beretningen samler de mange opgaver, hændelser og resultater, som I hver især har været med til at skabe gennem året. Her kan I blandt andet se tilbage på markeringen af 10 år som Hovedstadens Beredskab, dykke ned i nogle af årets indsatser og få et samlet billede af året gennem billeder, nøgletal og regnskab.
Årsberetningen er først og fremmest fortællingen om den forskel, vi skaber sammen – hver eneste dag – for borgerne i hovedstadsområdet.
