Mød Brandmuseet på historiske dage

Arrangement

Den 14. og 15. marts 2026 kan du igen i år møde Brandmuseet til Danmarks største historiske festival: Historiske Dage.

Temaet for vores udstilling i år er perioden for dampsprøjterne og heste i brandvæsenet. Her kan du opleve en af vores originale dampsprøjter, lære mere om brandvæsenets mere end 300 års historie og høre spændende fortællinger fra museets frivillige – som alle er tidligere brandmænd. Der vil også være aktiviteter i børnehøjde, hvor børnene kan slippe kreativiteten løs og folde deres helt egne brandbiler i papir.

Du finder Brandmuseet til Historiske Dage i Øksnehallen lørdag kl. 10-18 og søndag kl. 10-17. Læs mere og køb din billet på: www.historiskedage.dk.

PS: Brandmuseet på Vesterbro Brandstation holder stadig åbent som sædvanligt lørdag den 14. marts kl. 10-14