kursuskatalog

Få overblik over Hovedstadens Beredskabs kurser og forebyggende tilbud 

Kursuskataloget samler kurser, rådgivning og ydelser, der kan styrke det forebyggende arbejde i hovedstadsområdets institutioner og virksomheder. 

Hovedstadens Beredskab har udgivet et nyt kursuskatalog med kurser, rådgivningsydelser og andre forebyggende tilbud målrettet kommuner, institutioner og virksomheder. 

Kataloget samler en række tilbud inden for blandt andet førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, PLOV samt brand- og evakueringsøvelser. Målet er at gøre det lettere at få et hurtigt og samlet indblik i de muligheder, Hovedstadens Beredskab tilbyder på det forebyggende område. 

Ud over kurser indeholder kataloget også information om andre forebyggende tilbud og aktiviteter, herunder brandsyn, arrangementer, egetberedskab.dk, Eget Beredskab Netværk og Brandmuseet. 

Kataloget kan læses online her: https://ipaper.ipapercms.dk/HovedstadensBeredskab/kursuskatalog-2026/ 

Kontakt fr@hbr.dk, hvis du ønsker et trykt eksemplar af kataloget. 

Du kan læse mere om Hovedstadens Beredskabs kursuscenter her: https://hbr.dk/kurser-og-uddannelser