Simuleret billede af mobiltelefonen i soveværelse til 1. april

“GNIST” – en revolutionerende røgalarm-app til mobilen

Vores operationscenter lancerer en ny app i dag. I Hovedstadens Beredskab har vi udviklet en app til mobilen, som gør din telefon til digital røgalarm.

I dag lancerer Hovedstadens Beredskabs Operationscenter den revolutionerende app GNIST, der gør din telefon til en digital røgalarm. GNIST er en forkortelse for God Nat I Sikker Tryghed. Ved at udnytte mobilens sensorer kan GNIST registrere røgpartikler i luften og hurtigt alarmere alarmcentralen. GNIST streamer direkte til alarmcentralen fra dit soveværelse. Telefonen skal naturligvis ligge i fri luft på natbordet for at registrere røgen. GNIST aktiverer desuden en høj alarm, så du vågner i tide til at komme ud i sikkerhed.

Ifølge indsatsleder Tim Ole Simonsen sover 98 % af danskerne med mobilen under hovedpuden, og derfor forventes appen at revolutionere brandsikkerheden.

Som en af de første fik Hanne fra Rødovre allerede adgang til at beta-teste den nye app i marts. ”Jeg vågnede med et sæt og kunne lugte røgen med det samme. Jeg havde glemt at puste et lys ud, der nu var brændt helt ned i mit sofabord. Uden GNIST var jeg måske ikke vågnet – røgalarmer er bare så vigtige.”

Download GNIST helt gratis – dog kun i dag!

UDSOLGT

OPDATERING D. 1. april 2025

Interessen for GNIST-appen har overgået alle vores forventninger! Så vi desværre må meddele, at alle bruger-licenser til appen er blev revet væk på rekordtid.

Vi opfordrer i stedet til at installere konventionelle røgalarmer i hjemmet og kontrollere, at de eksisterende røgalarmer virker.

Du finder vores gode råd om røgalarmer via linket neden for.