Har du slukket lysene?
Julen er lysenes fest. Men med de mange levende lys er der også større fare for at gå ild i noget.
Hvert år må vi desværre rykke ud til mange flere brande i julen.
Vil du undgå, at din jul går op i røg?
Vi giver dig her vores bedste råd til en tryg og brandsikker jul:
- Tjek at din røgalarm virker
- Hold altid opsyn med levende lys – den der tænder, slukker
- Stil vand frem til at slukke med
Du kan finde flere gode råd om brandsikkerhed under vores “guides” på hjemmesiden og i linkene herunder.
Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul!