Hovedstadens Beredskab flager med regnbueflag på alle lokationer i Pride-ugen

I uge 33 markerer Hovedstadens Beredskab Pride-ugen ved at flage med regnbueflag på alle lokationer.

Regnbueflaget er et symbol på mangfoldighed. Med flagningen markerer vi Pride-ugen og vores ønske om at være en arbejdsplads præget af respekt, ordentlighed og et godt kollegialt fællesskab.

Og på lørdag, når København og Frederiksbergs gader fyldes med regnbueflag, glade mennesker og fantastisk stemning under det ikoniske Pride-optog, er vi også med.

Vi ruller nemlig brandbilen afsted sammen med gruppen #servewithpride, der også tæller kollegaer fra Beredskabsstyrelsen, Akutberedskabet, Forsvaret og andre kommunale beredskabsenheder.