20. november 2024
Hovedstadens Beredskab kommer med julen
I den kommende tid vil Hovedstadens Beredskab være med, når juletræerne tændes på mange af byens torve i vores kommuner. Vores mandskab på stationerne deltager ved en række juletræstændinger.
HBR deltager i år ved følgende juletræstændinger i 2024:
- Glostrup/Albertslund Centrum d. 22. november kl. 16-18
- Østerbro d. 23. november kl. 16
- Brønshøj Torv d. 29. november kl. 17-18
- København d. 1. december kl. 15-17.30
- Bispebjerg Torv d. 1. december kl. 16
- Christianshavn d. 1. december kl. 16
- Hvidovre Rådhus d. 1. december kl. 16.30
I København kører julemanden og hans nissebørn fra Nyhavn mod Rådhuspladsen ledsaget af juleoptoget med blandt andet stigen fra st. H, HBR’s egne veterankøretøjer, inspektørvognen P1 og ambulancerne. Og julemanden tænder juletræet på Rådhuspladsen ved hjælp at vores stige. Deltag i festlighederne fra kl. 15.00 i Nyhavn. Juletræet tændes ca. kl. 16.03 på Rådhuspladsen.