Brandbiler foran Børsen, der brænder

Mød Brandmuseet til Historiske Dage – Danmarks største historiske festival

Lørdag den 29. marts og søndag den 30. marts rykker Brandmuseet ud af vores vante lokaler på Vesterbro Brandstation og bliver en del af Historiske Dage 2025 i Øksnehallen i København.

Til festivalen kan du få en forsmag på Brandmuseets kommende udstilling om branden i Børsen og lære mere om andre historiske brande på Slotsholmen gennem tiden. Du kan også deltage i sjove aktiviteter og vinde fede præmier.

Brandmuseet vil være at finde til festivalen lørdag fra kl. 10-18 samt søndag fra kl. 10-17.

Du kan købe billetter online på Historiske Dages hjemmeside, og det er gratis for børn og unge op til 17 år.

Læs mere www.historiskedage.dk