Hverdagens Helte i Tivoli

Arrangement

Mød os i Tivoli lørdag d. 13. april.

Vi gentager succes’en og afholder igen i år “Hverdagens Helte” i samarbejde med Tivoli.

Lørdag den 13. april indtager vi haven med en masse sjove og lærerige aktiviteter særligt for børn. Der vil blandt andet være mulighed for at prøve førstehjælp, lære at ringe 1-1-2 til alarmcentralen, slukke branden i børnebrandhuset, lære om røgalarmer og forebygge brand derhjemme. I vores røgdykkerbane kan de mindste gæster lege ægte brandmænd og vise deres heltemod.

Dagen vil også byde på en masse konkurrencer, hvor man kan vinde fine præmier. Og hvem ved, måske får Pjerrot brug for hjælp fra vores brandmænd.

Vi glæder os til at se jer til en uforglemmelig oplevelse i børnehøjde og se en masse børn springe ud som sande helte!