Optagelsesprøve til Specialtjenesten
Optagelsesprøven for Specialtjeneste-aspiranter indeholder en kombination af fysiske, teoretiske og praktiske øvelser.
Prøven afvikles over to dage og består af 5 moduler, som er beskrevet herunder.
Alle tests gennemføres uafhængigt af alder og køn.
Bemærk, at de omtalte tests og krav gælder for aspiranter.
Ved ansøgning til lederstillinger, eller job i andre støttefunktioner under Specialtjenesten, kan der ske tilpasninger i forhold til fysiske, boglige og personlige krav. Kravene til ledelses- og støttefunktioner vil afspejle jobbets indhold. Det gælder bl.a. ved svømmetesten (se nedenfor), hvor der lægges større vægt på kognitiv kompetence.
Modul 1: Muskeltest
Testen udføres i idrætstøj og består af 5 øvelser, der laves i nævnte rækkefølge – uden pause:
12 min. test
Programmet gennemføres 3 gange
Tid: max. 12 min.
A: Løb
3 gange rundt i salen:
Bom 1 skal passeres over
Bom 2 skal passeres under
Herefter fortsættes med:
B: 12 armstrækninger
C: Romaskine
Belastning: 5-270 W
1 min. Distance min. 270 m
D: Cykel
Belastning: 250 W
1 min. minimum 40 omdrejninger/ min.
E: Sandsæk (30 kg)
Skubbes gennem salen (frem – tilbage)
Efter en pause på 30 min skal der gennemføres en muskeltest:
- Statisk øvelse for ryg- 90 sek.
- Mavebøjninger – 20 stk.
- Statisk øvelse for lår – 90 sek.
Modul 2: Kredsløbstest (konditionstest)
Modul 2 består af to separate konditionstest:
Test 1: Kredsløbstest på løbebånd uden anlagt maske
Kredsløbstesten består af en gangtest på løbebånd med fuld indsatsbeklædning på (ca. 24 kg) og med variation i stigning.
Testen forventes gennemført med overskud. Hvis deltageren når den teoretiske max puls, stoppes testen, idet det ikke er en max test.
Du skal have normal ildløsbeklædning, træningssko, apparat og pulssender på.
Normal ildløsbeklædning er: heldækkende, svedtransporterende undertrøje med et svedabsorberende lag udenpå (evt. brynje), sokker, brandmandsbukser, branddragt, brandhætte, hjelm, handsker.
Minut | Hastighed | Stigning |
1 – Opvarmning | 4,5 km/t | 2,5 gr. / 4 % |
2 – Opvarmning | 4,5 km/t | 4,5 gr. / 7 % |
3 – Test | 4,5 km/t | 8 gr. / 14 % |
4 – Test | 4,5 km/t | 8 gr. / 14 % |
5 – Test | 4,5 km/t | 8 gr. / 14 % |
6 – Test | 4,5 km/t | 8 gr. / 14 % |
7 – Test | 4,5 km/t | 8 gr. / 14 % |
8 – Test | 4,5 km/t | 8 gr. / 14 % |
9 – Nedvarmning | 4,5 km/t | 0 gr. / 0 % |
10 – Nedvarmning | 4,5 km/t | 0 gr. / 0 % |
Modul 3: Funktionstest
Funktionstest med anlagt maske:
Testen gennemføres iført indsatsbeklædning (se under kredsløbstest ovenfor) med brandstøvler, udstyr og med anlagt maske:
- Gang med 2 C kurve – 100 m
- Slag med mukkert – 25 stk
- Træk af kæde (70 kg) -25 m
- Gang med 2 C kurve – 100 m
- Træk af C slanger – 5 stk
Modul 4: Svømmetest
Svømmetesten foregår henholdsvis i en svømmehal og i åbent vand.
Der vil være mandlige og kvindelige instruktører/medhjælpere til stede.
For lederstillinger
indeholder svømmetesten følgende 3 elementer:
- Spring fra tre meter vippe
- Dyk efter mindre genstand uden brug af svømmebriller (Ca. 3,5 meters dybde)
- 500 Meter frisvømning inden for maksimalt 15 min.
For basismandskab og uddannelsesansvarlige
indeholder svømmetesten følgende 7 elementer:
Dag 1:
Vandtest overfladeredning
Iført badebukser udspring fra 3 meter vippen, herefter svømmes 1500 meter på tid (under 50 år- 40 min. Over 50 år- 50 min. max tid).
Efter 30 minutters pause fortsættes med følgende:
- Dyk i badebukser efter genstand på bunden dybde ca. 3,5 m
- Omklædning til indsatsdragt herefter svømning 200 m efterfulgt af 25 m. bjærgning af en person i indsatsdragt.
Efterfølgende afklædning af indsatsdragt ude i bassinet.
Dag 2:
Svømning i svømmehal
- Holde vejret under vand og binde
- Dobbelt halvstik
- Pælestik
- Syet ottetalsknob
- Flagknob
- Dobbelt halvstik om egen part
- 200 meter svømning med branddragt og umiddelbart herefter 50 meter bjærgning af makker.
- Udspring fra minimum 3 meters højde.
- ABC prøve.
- Buddy breathing.
- Bjærgning af objekt
Modul 5: Samarbejde, mental styrke og kognitiv kompetence
Deltagerens evne til at samarbejde og bevare fokus og koncentration i pressede situationer testes og vurderes.
Testene indeholder følgende elementer:
- Samarbejdsøvelse og udholdenhed
- Test for højdeskræk
- Test for klaustrofobi
- Vurdering af boglige kompetencer
Praktiske oplysninger
Til de to prøvedage bedes du medbringe:
- Idrætstøj, kondi-/løbesko til udendørsaktiviteter samt indendørsidrætstøj og kondi-/løbesko til indendørsaktiviteter.
- Svømmetøj og håndklæde.
- Har du selv godkendt sikkerhedsfodtøj, må du gerne bruge det til de praktiske tests. Ellers kan der lånes på dagen.
Der vil være omklædningsfaciliteter for både kvinder og mænd med mulighed for at bade.