Klager og aktindsigt
Hovedstadens Beredskab skal bidrage til at gøre hovedstadsområdet trygt og sikkert, og vi ønsker at yde borgerne den bedst mulige service.
Vi stræber hele tiden efter at blive bedre, hvorfor vi betragter alle klager som noget, vi kan lære af. Heldigvis er der kun få klager over Hovedstadens Beredskab. De klager, vi får, tager vi naturligvis meget seriøst, således at vi kan forebygge at samme fejl gentages. Blandt andet sørger vi for, at klager bliver gennemgået med personalet og inkorporeret i deres løbende træning og efteruddannelse.
Sådan klager du
Hvis du ikke mener, at du har fået en ordentlig behandling i forbindelse med din kontakt med Hovedstadens Beredskab kan du klage ved at udfylde denne Blanket til klage over Hovedstadens Beredskab >>
Send din klage digitalt og sikkert til:
For borgere: Send sikker digital post til Jura
For virksomheder: Send sikker digital post til Jura
Hvis din henvendelse rejser spørgsmål, som skal besvares, kan du normalt forvente svar inden for 10 dage fra den dag, vi har modtaget din henvendelse. Det kan dog tage længere tid afhængigt af, om henvendelsen giver anledning til, at sagen skal undersøges nærmere.
Hvis der er særlige regler for svarfrister, vil disse naturligvis blive overholdt.
Skulle det vise sig, at vi ikke er de rette til at behandle klagen, vil vi vejlede dig om, hvordan du kommer videre med sagen eller videresende til rette myndighed.
Klager du på vegne af en anden
Klager du på vegne af en anden person, skal vedkommende udfylde en fuldmagt. Fuldmagten skal afleveres/sendes med original underskrift til Hovedstadens Beredskab sammen med klagen. Du kan også sende fuldmagten elektronisk via en sikker mail, eksempelvis via din digitale postkasse, som findes på borger.dk.
Sender du en kopi af fuldmagten via usikker mail, kan det være, at vi beder om at få yderligere dokumentation for fuldmagtsforholdet.
Fuldmagt til partsrepræsentation
Hvis du ønsker aktindsigt
Du har som borger ret til at se de dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen i Hovedstadens Beredskab i overensstemmelse med reglerne i offentlighedsloven. Ved henvendelse om aktindsigt skal du angive de dokumenter eller den sag, du ønsker aktindsigt i.
Hvis du er part i en sag i Hovedstadens Beredskab, har du ret til at se dokumenter i videre omfang end andre efter reglerne i forvaltningsloven. Ved henvendelse skal du angive de dokumenter eller den sag, du ønsker aktindsigt i.
Hvis du ønsker aktindsigt, skal du kontakte Hovedstadens Beredskab:
For borgere: Send sikker digital post til Jura
For virksomheder: Send sikker digital post til Jura
Hovedstadens Beredskab skal inden 7 arbejdsdage efter modtagelse af din anmodning give eller afslå aktindsigt, eller give dig en begrundet meddelelse om, hvornår du kan forvente en afgørelse. Dog tilstræbes det, at ukomplicerede aktindsigtssager færdigbehandles i løbet af 1 – 2 arbejdsdage.