Redningsdykkere hjælpes i vandet og annoncering af beredskabets dag 2022

Kom med ‘ombord’ til Beredskabets dag 2022

Søndag den 7. august indtager vi Ophelia Plads under temaet ”Tryg ved vandet” og fremviser hele vores redningsberedskab til vands. Få et unikt indblik i beredskabet og bliv klogere på, hvordan du færdes trygt og sikkert ved vandet.

I løbet af dagen viser vi flere store rednings-øvelser, og der vil være masser af sjove aktiviteter for både store og små. Du kan blandt andet opleve redningsdykkere, livreddere og overfladereddere i aktion samt flere fartøjer, redningsbåde, brandbiler er meget mere. Så kom og oplev redningsberedskabet til vands og mød Hovedstadens Beredskab, Københavns Politi, Region Hovedstadens Akutberedskab, Kystlivredderne fra TrygFonden, By og Havn, Københavns Kommune og mange af de andre aktører og foreninger, som bruger vandet og har fokus på din sikkerhed.

Det hele vil være med dig som omdrejningspunkt i den vigtige rolle som ’førstehjælper’ ved en ulykke. Hvordan kan du hjælpe, og hvad gør du, hvis du kommer ud for en ulykke ved vandet? Og ikke mindst, hvordan undgår du, at det går galt? Arrangementet er for hele familien, og der vil være masser af mulighed for at prøve kræfter med vores beredskab samt lære førstehjælp og alle de gode måder at færdes trygt og sikkert ved vandet, havnen og stranden på.

Få en lille forsmag på, hvad du kan forvente i videoen her
www.youtube.com/watch?v=S1VZIYja-58

Tid: Søndag d. 7/8 kl. 10-14
Sted: Ophelia Plads, København K

Der er gratis entré for alle.