Billede af ambulance fra 70'erne

Tak for indsatsen!

En lang historie ender i dag. Siden 1898 har der været ambulancer på brandstationerne i København og på Frederiksberg, men fra 1. februar 2023 er det slut.

Efter tabet af ambulanceudbuddene sidste år overtog Region Hovedstaden ansvaret for driften 1. juni, men frem til nu, er redderne mødt ind på stationerne og rykket ud derfra. Siden 1898 har der været ambulancer på brandstationerne i København og på Frederiksberg, så det er en lang historie som ender nu.

Gennem tiden har ambulancekørslen været en fast og integreret del af driften. Det har givet rigtig god mening at kombinere ambulance- samt brand- og redningstjenesten. Det har skabt et robust beredskab, som kunne varieres efter travlhed og indeholdt vigtige faglige synergier.

Mange brandfolk og ambulancereddere har ydet en kæmpe indsats for at skabe tryghed og sikkerhed for borgerne i hovedstadsområdet. Til jer skal der lyde et kæmpestort tak for indsatsen gennem årene. En del ambulancereddere er blevet virksomhedsoverdraget til Region Hovedstaden, mens andre har søgt stillinger hos øvrige ambulanceoperatører. Vi ønsker jer alle det bedste i fremtiden. Mange af de ambulancereddere, som både kører ambulance og slukker ildebrande, har valgt at søge ledige stillinger hos os. Det betyder at de fremover indgår på fuld tid i brand- og redningstjenesten.

Dagen blev markeret på en del af vores stationer, hvor medarbejdere ved uformelle arrangementer sagde farvel til hinanden. På trods af, at der fremover vil stå noget forskelligt på ryggen af vores uniformer, har vi fortsat hinandens ryg, når det brænder på.

Endnu engang stort tak og respekt for jeres store indsats!