Nødugangsskilt

Driftsmæssige forhold

For at sikre at brandsikkerheden er i orden, skal der i nogen bygninger og lokaler gennemføres særlige driftsmæssige foranstaltninger.

Bygninger eller lokaler kan være omfattet af krav om at have udført driftsmæssige foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte:

  • Instruktion af personale
  • Ordensregler
  • Flugtveje og belysning af flugtveje
  • Brandslukningsmateriel
  • Branddøre
  • Varslingsanlæg
  • El-sikkerhedsattest

Uanset hvornår bygningen eller lokalerne tages i brug, gælder reglerne i Bygningsreglementet.

Hent tjekliste Ordensregler til forebyggelse af brand

Hvem har ansvaret?

Ejeren eller brugeren har ansvaret for, at reglerne bliver overholdt. Reglerne skal betragtes som et supplement til kravene i byggetilladelsen.

Hvad er omfattet af reglerne?

Følgende bygninger og lokaler er omfattet af reglerne fra bygningsreglementet 2018 vejledning kap. 5 kap. 7: https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/05/Vejledninger/Generel_Brand

  • Undervisningsafsnit til flere end 150 personer i bygningsafsnit i anvendelseskategori 2.
  • Butikker til flere end 500 personer i bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 og forsamlingslokaleafsnit til flere end 150 personer i bygningsafsnit i anvendelseskategori 3.
  • Butikker til flere end 150 – højst 500 personer i bygningsafsnit i anvendelseskategori 3.
  • Soverumsafsnit med flere end 10 sovepladser i bygningsafsnit i anvendelseskategori 5.
  • Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer i bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 samt soverumsafsnit med flere end 10 sovepladser i bygningsafsnit i anvendelseskategori 6.
  • Transportable konstruktioner til flere end 150 personer og midlertidige camping- og salgsområder til flere end 150 personer, jf. bygningsreglementet
  • Bygningsafsnit, der anvendes til midlertidig overnatning, jf. bygningsreglementet.
  • Feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, såfremt der før 1. januar 2022 er givet driftsmæssige pålæg.
  • Feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, såfremt kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) beslutter, at der skal foretages brandsyn.
  • Forsamlingslokaler til flere end 50, men højst 150 personer, såfremt der før 1. januar 2022 er givet driftsmæssige pålæg.
  • Diskoteker, natklubber, restaurationslokaler o. Lign. til flere end 50, men højst 150 personer, såfremt kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) beslutter, at der skal foretages brandsyn.
  • Soverumsafsnit med flere end 10 sovepladser i hoteller m.v., hvor der før 1. januar 2022 er foretaget brandsyn, men som ikke er i brandsynskategori 3, såfremt kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) beslutter, at der skal foretages brandsyn.
  • Dagsinstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovepladser, hvor der før 1. januar 2022 er foretaget brandsyn, men som ikke er i brandsynskategori 1, 3 eller 4, såfremt kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) beslutter, at der skal foretages brandsyn.
  • Større arrangementer, som kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) har pålagt driftsmæssige krav i henhold til § 35, stk. 3, i beredskabsloven.
  • Øvrige bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner, hvor kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) har pålagt driftsmæssige krav i henhold til § 35, stk. 3, i beredskabsloven.
  • Fredede bygninger, bortset fra statuer, mindestøtter, springvand, hegnsmure og lignende, som ikke i øvrigt er omfattet af andre brandsynskategorier.
  • Campingpladser i henhold til campingreglementet.

Disse bygninger og lokaliteter er også omfattet af reglerne om brandsyn.

Hvad siger reglerne – læs mere her:

Bygningsreglementet 2018 vejledning kap. 5, kap. 7
Vejledning om forholdsregler ved brand (2011)